Library Technology Guides

Document Repository

Lad mobilen hente inspiration på biblioteket

Press Release: Axiell [March 2, 2010]

Copyright (c) 2010 Axiell

Abstract: Nu skal mobiltelefonerne kunne gå en tur på biblioteket. Gladsaxe Bibliotekerne baner sammen med it-leverandørerne Axiell Library Group og BridgeIT vejen for fremtidens bibliotek, så brugerne via iPhone eller Android kan udnytte det virtuelle bibliotek. Der er tale om noget ganske epokegørende, ja intet mindre end en verdenspremiere.


Nu skal mobiltelefonerne kunne gå en tur på biblioteket. Gladsaxe Bibliotekerne baner sammen med it-leverandørerne Axiell Library Group og BridgeIT vejen for fremtidens bibliotek, så brugerne via iPhone eller Android kan udnytte det virtuelle bibliotek. Der er tale om noget ganske epokegørende, ja intet mindre end en verdenspremiere.

Det er helt naturligt for bibliotekerne at følge den moderne udvikling og ikke mindst brugernes behov. I dag er mobiltelefonen langt mere end blot en telefon. Faktisk viser en ny undersøgelse fra det internationale rådgivningsfirma Gartner, at i 2013 vil mobiltelefonen være vores foretrukne vej til internettet. Så alt tyder på, at computerne må vige pladsen for de moderne mobiltelefoner, smartphones, som skaffer dig adgang til biblioteket.

Når Gladsaxe Bibliotekerne, BridgeIT og Axiell har teknologien udviklet i andet kvartal i år, kan brugerne via deres iPhone eller Android baseret telefon gå en tur på biblioteket. Her kan man bl.a. søge på bibliotekets hjemmeside og i bibliotekets materiale. Man kan også blive opdateret på, hvilke materialer man har lånt, og hvornår de skal afleveres igen. Desuden kan man tjekke eventuelle reserveringer og bøder.

Den nye teknologi spiller fint sammen med Axiell Arena, der er den virtuelle biblioteksportal, som følger brugerens interesser og holder åbent 24 timer i døgnet. Og på Gladsaxe Bibliotekerne glæder de sig til de nye muligheder.

"Bibliotekerne har i mange år talt om, hvordan mobile teknologier kan bruges i forhold til bibliotekernes virtuelle tilbud. Og med de nye og avancerede smartphones som fx iPhones, åbnes der op for helt nye og spændende tilgange og måder at udnytte bibliotekernes data på. Denne udvikling vil vi i Gladsaxe rigtig gerne være en del af. Derfor er samarbejdet med Axiell og BridgeIT en gylden mulighed for at gøre nogle af vores tanker til virkelighed og åbne op for en helt ny og mobil formidlingsplatform på biblioteket," forklarer Esben Fjord, der er udviklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne.

Andre biblioteker i Danmark kan også få muligheden for at tilbyde den nye mobilløsning til deres brugere. Desuden står svenske, finske og engelske biblioteker på spring for at implementere teknologien. "Det glæder os, at vi sammen med Gladsaxe Bibliotekerne kan skabe "state-of-the-art" mobilløsninger. Vi udvikler iPhone løsningen til Gladsaxe Bibliotekerne og vælger samtidig at tage skridtet videre og bygge en tilsvarende applikation til Android, hvilket placerer Axiell som den første leverandør i verden, der tilbyder en mobilløsning til begge smartphone typer," siger Boris Zetterlund, som er Strategy Manager hos Axiell Library Group og han fortsætter: "Med mobilerne vil brugeren kunne bruge Axiell Arena til at åbne op for det virtuelle bibliotek, uafhængig af tid og sted. Det placerer bibliotekerne forrest i den teknologiske udvikling og skaber rammen for at nå nye brugere og for en nytænking af bibliotekernes rolle."

"For BridgeIT er det meget spændende at deltage i dette udviklingsarbejde" udtaler Jacob Gliemann

Larsen, Managing Director i BridgeIT. "Vi får igen mulighed for at bevise vores tekniske færdigheder inden for mobile løsninger. Desuden dækker dette samarbejde udvikling på flere mobile platforme på en gang, hvilket er en af vores store styrker. Vi glæder os til, at biblioteksbrugerne begynder at bruge applikationerne og får glæde af de mange nye muligheder som nutidens smartphones tilbyder."

Fakta om Axiell

Axiell udvikler i nært samarbejde med kunderne højteknologiske og innovative løsninger til biblioteker og arkiver. Over 1000 biblioteksorganisationer med flere tusinde biblioteker i Norden og i England anvender Axiells bibliotekssystemer og Axiell Arena, værktøjet til det virtuelle bibliotek. Systemet for arkiver og museer CALM anvendes af over 350 arkiver og museer i Europa. Axiell Library Group er en koncern med fem datterselskaber i Sverige, Danmark, Finland og England heriblandt Axiell Bibliotek A/S. www.axiell.dk

Permalink:
View Citation
Publication Year:2010
Type of Material:Press Release
Language English
Issue:March 2, 2010
Publisher:Axiell
Company: Axiell
Products: Arena
CALM
Libraries: Gladsaxe Bibliotekerne
Record Number:15429
Last Update:2012-12-29 14:06:47
Date Created:2011-01-30 16:42:49