Library Technology Guides

Document Repository

Biblioteker genopliver historien - med Axiell CALM

Press Release: Axiell [December 16, 2008]

Copyright (c) 2008 Axiell

Abstract: Tusindvis af gamle fotos og dokumenter bliver nu støvet af, samlet og digitaliseret, så du kan få et helt nyt indblik i historien. Det nye system CALM, der er udviklet af Axiell til arkiver og museer, samler og katalogiserer data, og gør det muligt for brugeren at se oplysninger på nettet. Roskilde Bibliotekerne har som de første i Danmark netop indgået aftale med Axiell om levering af CALM.


Tusindvis af gamle fotos og dokumenter bliver nu støvet af, samlet og digitaliseret, så du kan få et helt nyt indblik i historien. Det nye system CALM, der er udviklet af Axiell til arkiver og museer, samler og katalogiserer data, og gør det muligt for brugeren at se oplysninger på nettet. Roskilde Bibliotekerne har som de første i Danmark netop indgået aftale med Axiell om levering af CALM.

CALM er et system for arkiver og museer, der sikrer, at alle registrerings- og formidlingsprocesser er samlet i et system. Det er udviklet af Axiell i tæt dialog med de 350 arkiver og museer, der benytter systemet i Europa, og giver disse institutioner en enestående mulighed for at eksponere deres samlinger på nettet til borgerne.

Det avancerede billedregistreringssystem gør det enkelt for arkiver, biblioteker og museer at få formidlet digitaliserede billeder og dokumenter, som nu bliver samlet et sted og gjort tilgængelige. Brugerne kan sidde hjemme i stuen og gå på opdagelse i den guldgrube af billeder og effekter, som ligger i arkiverne, på bibliotekerne og på museerne i både Danmark og Europa.

Brugerne får en historisk oplevelse

Systemet kan nemlig samarbejde med andre arkiver fx det storeeuropæiske kulturhistoriske projekt Europeana, der rummer millioner af billeder og dokumenter. Det betyder, at CALM automatisk kan levere data til andre arkiver og portaler, og desuden kan systemet hente data fra de ønskede arkiver.

" Vi har længe ønsket at få præsenteret og digitaliseret en del af bibliotekets lokalhistoriske fotos, der endnu ikke er tilgængelige på nettet. Da biblioteket samtidig er med i Europeana-projektet, hvor vi har forpligtet os til at bidrage aktivt med poster, ønskede vi at finde en løsning, der kunne håndtere dette automatisk, og som samtidig var optimal for både personale og brugere. Og den har vi fundet med CALM.

For det skal være let for personalet at håndtere billederne og materialet, og samtidig skal det være en oplevelse for brugerne," fortæller Hans Michelsen, der er Centralbibliotekskonsulent hos Roskilde Bibliotekerne.

CALM er allerede velafprøvet i England, hvor mange biblioteker, museer og arkiver nyder godt af brugervenligheden.

" Med CALM ser vi også muligheden for, at Roskilde Bibliotekerne kan blive et knudepunkt for de regionale arkiver og biblioteker. Som centralbibliotek kan vi tilbyde andre biblioteker, arkiver og museer nogle gode løsninger, som de ikke selv har ressourcer til. Det handler jo om, at borgerne får glæde af den enorme mængde af historisk viden, der allerede ligger på alle arkiver, biblioteker og museer," siger Hans Michelsen.

Fakta om Axiell

Axiell udvikler i nært samarbejde med kunderne højteknologiske og innovative løsninger til biblioteker og arkiver. Over 1000 biblioteksorganisationer med flere tusinde biblioteker i Norden og i England anvender Axiells bibliotekssystemer og Axiell Arena, værktøjet til det virtuelle bibliotek. Systemet for arkiver og museer CALM anvendes af over 350 arkiver og museer i Europa. Axiell Library Group er en koncern med fem datterselskaber i Sverige, Danmark, Finland og England heriblandt Axiell Bibliotek A/S. www.axiell.dk

Fakta om Roskilde Bibliotekerne

Roskilde Bibliotekerne bidrager som centralbibliotek for Region Sjælland og Bornholms Kommune til løsning af mange opgaver på nationalt niveau. Der fokuseres på det digitale også inden for lokalhistoriske emner. Biblioteket deltager i projekter som f.eks. EuropeanaLocal, der skal virke som fødekæde til det fælleseuropæiske kulturhistoriske projekt Europeana. Bibliotekets værdier som evig forandring, ressourcer, brugerorientering, væsentlighed og rummelighed bidrager hertil.

Permalink:
View Citation
Publication Year:2008
Type of Material:Press Release
Language English
Issue:December 16, 2008
Publisher:Axiell
Company: Axiell
Products: CALM
Libraries: Roskilde Bibliotekerne
Subject: Product announcements
Record Number:15411
Last Update:2012-12-29 14:06:47
Date Created:2011-01-30 14:27:08