Library Technology Guides

Document Repository

Axiell ekspanderer i Europa

Press Release: Axiell [April 28, 2008]

Copyright (c) 2008 Axiell

Abstract: Axiell Library Group AB er nået til enighed om en fusion med DS, Storbritanniens ledende leverandør af bibliotekssystemer til folkebiblioteker. Med omgående effekt bliver DS en del af Axiell Library Group.


Axiell Library Group AB er nået til enighed om en fusion med DS, Storbritanniens ledende leverandør af bibliotekssystemer til folkebiblioteker. Med omgående effekt bliver DS en del af Axiell Library Group.

Aftalen om et forskningssamarbejde mellem Axiell og DS har været ualmindeligt givende, og har resulteret i udviklingen af produktet Axiell Arena/ DS Arena; et produkt, der udnytter drivkraften bag "social networking" til gavn for biblioteker og den kommunale sektor. Dette samarbejde har påvist, at DS og Axiell ville være stærkere og mere effektive med DS Limited som en af Axiell "familien". Derfor er vi blevet enige om at formalisere dette samarbejde og lade DS Limited indgå i Axiel Library Group AB. DS og Axiell Library Groups fælles udviklingsevne vil føre til hurtigere og mere avanceret nytænkning til glæde for kunder og slutbrugere i både England og de nordiske lande.

Administrerende direktør i DS, Nigel Pegg, udtaler: "I biblioteks- og informationsverdenen er der en stigende konkurrence; kundebasen kræver stadig mere og mere, og leder samtidig efter løbende produktudvikling og nytænkning. Vi og vore aktionærer har erkendt, at det er nødvendigt at forstærke DS' position og finde en egnet partner. Valget er faldet på Axiell, som jeg er overbevist om er den bedste partner grundet sin erfaring, viden og engagement i biblioteks- og informationssektoren. Valget lå i naturlig forlængelse af det gode samarbejde, der har været mellem os om projektet Arena. Den nye ordning vil gøre det muligt for os at fortsætte vor vækst i Storbritannien, at drage fordel af Axiells mangeårige erfaring med bibliotekssektoren og at anvende vore produkter og ydelser til gavn for Axiells kundebase. Kunder i begge regioner vil opleve væsentlige fordele."

"I Axiell har vi længe haft planer om at finde internationale samarbejdspartnere", siger Jerk Sintorn, administrerende direktør i Axiell Library Group AB. "Udviklingsomkostningerne indenfor branchen er så store, at partnerskaber aktualiseres i endnu højere grad. Det er umådelig vigtigt også at få tilpasset udviklingen til de internationale standarder og vi har allerede arbejdet tæt sammen med DS i denne forbindelse. Dette åbnes der endnu mere op for med vort nye samarbejde - et samarbejde vi glæder os meget til".

DS vil fortsætte sine aktiviteter fra virksomhederne i Poole og Nottingham. Nigel Pegg fortsætter som administrerende direktør for DS, og står dermed i spidsen for uændrede ledelses- og personalegrupper.

Om DS

DS folkebibliotekskunder udgør en tredjedel af de lokale myndigheder i Storbritannien, mens over 350 kunder bruger Calm, det fortrukne system for arkiver, museer og dokumentationscentre. DS har været den ledende leverandør til biblioteker, arkiver, museer og dokumentationscentre - hovedsageligt i Storbritanniens kommunale sektor - i over 30 år.

Som en af industriens banebrydere, har DS været ansvarlig for en række innovative tiltag i biblioteks- og arkivsystemer. De var de første til at bruge stregkoder i biblioteker; første med et online udlånssystem; første med et håndholdt apparat; første med en sikker webbrowser; første med en hierarkiske database for arkiver; første til at implementere RFID i Storbritanniens biblioteker; første med et selvstyrende, webbaseret samfundsinformationsssytem.

DS tilbyder sine kunder både software og hardware samt et komplet udvalg af implementerings- og driftsydelser samt integrationsydelser.

www.ds.co.uk

Permalink:
View Citation
Publication Year:2008
Type of Material:Press Release
Language English
Issue:April 28, 2008
Publisher:Axiell
Company: Axiell
Subject: Mergers and acquisitions
Record Number:15401
Last Update:2012-12-29 14:06:47
Date Created:2011-01-30 13:57:17