Library Technology Guides

Product and Company News and Announcements

Press Release: KOMBIT [January 31, 2017]

Nyhedsbrev fra Fælles Bibliotekssystem

Velkommen til dette første egentlige nyhedsbrev fra FBS.

Vi har hørt fra en del kommuner, at de ønsker mere samlet og overskuelig information fra os om Fælles Bibliotekssystem, og derfor vil I fremover ca. en gang om måneden modtage et nyhedsbrev, hvor vi samler op og fortæller nyt. Vi håber, at I vil synes om tiltaget.

Halvdelen af Danmark bruger nu FBS

49 kommuner bruger nu FBS, og dermed har vi rundet det skarpe hjørne, hvor halvdelen af Danmarks kommuner er i drift med FBS.

I februar glæder vi os til at byde velkommen til Gribskov, Herning og Fredensborg.

Se udrulningsplanen her.

Nedbrud påvirkede FBS

I midten af januar var FBS ramt af et større nedbrud, som forårsagede forlængede svartider.

Vi beklager naturligvis og forstår fuldt ud den frustration nedbruddet medførte. KOMBIT er i dialog med Systematic og har stor fokus på, at løsningen skal køre stabilt.

Ny revideret releaseplan for FBS

Udfordringer med blandt andet intelligent materialestyring, og statistikmodulet har på det senest kræver flere ressourcer end forventet, og derfor har det været nødvendigt at foretage enkelte ændringer i forhold til releases i foråret.

Der kommer nu to release i første halvår - release 1.6 og 1.7. De vil blive idriftsat inden henholdsvis april og juli. Du kan læse mere om de to releases og indholdet i dem her.

Opdateret oversigt over kendte fejl

På Systematics hjemmeside er det nu muligt at se et udtræk over kendte fejl i FBS. Listen finder du her.

Ændringsønsker skal fortsat meldes til KOMBIT ved at skrive til mail-adressen bibsys@kombit.dk mærket "ændringsønske".

Omkring den 1. marts 2017 vil KOMBIT offentliggøre en ny ændringsportal, der gør det nemmere at indberette ændringsønsker og nemmere for KOMBIT at behandle ændringsønskerne.

Som udgangspunkt får to personer fra hver kommune adgang til at indberette ændringsønsker via portalen. Vi har derfor brug for at vide, hvem fra din kommune der skal oprettes. Husk at koordinérer indbyrdes, hvem der indberetter navnene. Du indberetter navnene via dette link.

Opgradering til DDELibra version 9.11.60

Hvis din kommune bruger DDELibra, må I nu gerne opgradere til DDELibra version 9.11.60, uanset hvornår I skal i drift med FBS. Da vi ikke kan garantere at konverteringsværktøjet er tilpasset nyere versioner, vil vi dog bede jer om ikke at opdatere til versioner nyere end 9.11.60. Hvis en kommune opgraderer til nyere versioner end 9.11.60, vil det medføre ekstraomkostninger i forbindelse med konvertering. Disse omkostninger vil kommunen selv skulle afholde.

Vær opmærksom på afvigelser fra standardopsætningen

I forbindelse med overgangen til FBS, afviger kommunens eksisterende system nogle gange fra de standardsystemer, som KOMBIT og Systematic har indgået aftale om. Der findes seks referenceimplementeringer - et for hver af de tidligere løsninger. Hvis der er forskelle på standardsystemet og kommunens system - eksempelvis en anden databaseopsætning, en anderledes filialopbygning, eller hvis der er lagt funktionalitet i specifikke felter - så kan det være nødvendigt for Systematic at tilrette konverteringsprogrammet for at kunne konvertere den nye kommune. Omkostningerne til dette påhviler den enkelte kommune.

Principper for betaling opridset

Der har i forbindelse med udrulningen af FBS og opsigelsen af kommunernes eksisterende aftaler om et bibliotekssystem, været noget usikkerhed om, hvornår kommunen skal starte med at betale for FBS. KOMBIT har derfor nu opridset principperne for betaling for alle kommuner. Du kan læse principperne her.


Summary: Vi har hørt fra en del kommuner, at de ønsker mere samlet og overskuelig information fra os om Fælles Bibliotekssystem, og derfor vil I fremover ca. en gang om måneden modtage et nyhedsbrev, hvor vi samler op og fortæller nyt. Vi håber, at I vil synes om tiltaget.
Publication Year:2017
Type of Material:Press Release
LanguageDanish
Date Issued:January 31, 2017
Publisher:KOMBIT
Company:
Company: KOMBIT
Products: Fælles Bibliotekssystem
Permalink: https://librarytechnology.org/pr/22199

LTG Bibliography Record number: 22199. Created: 2017-01-31 10:21:38; Last Modified: 2017-03-17 13:21:04.