Library Technology Guides

Product and Company News and Announcements

Press Release: Axiell [January 21, 2015]

Stor forretning i Danmark: Kulturgenstande skal administreres med Axiell ALM’s Adlib

Axiell ALM's system Adlib er blandt 19 konkurrerende virksomheder igen blevet valgt til digitalt at organisere store mængder af museumsgenstande og andre kulturobjekter og gøre dem lettilgængelige. Denne gang er det Kulturstyrelsen i Danmark, som har valgt Adlib.

Der er netop blevet indgået en aftale mellem parterne. Adlib skal anvendes til at organisere og katalogisere samlingerne på alle danske museer og andre kulturinstitutioner. For Axiell ALM er det en virkelig stor forretning. Systemet skal implementeres og kunne udbygges og tilpasses efter alle de involverede institutioners behov.

Den nye database kommer til at hedde SARA – Samlingsregistrering og administration. SARA bliver en dansk database, hvor alle de eksisterende data i de gamle systemer på kulturområdet skal udvikles, installeres, tilpasses og konverteres til de nye systemer. Den kommer til at indeholde oplysninger om museernes store magasiner af varer, kunstværker, arkiver, digitale billeder og kortmaterialer. Den vil give et samlet overblik over de danske museumssamlinger, og dataene bliver både tilgængelige og anvendelige på en nemmere måde end tidligere.

Kulturstyrelsen er meget glad og forhåbningsfuld med hensyn til det nye system, som er blevet valgt på grund af virksomhedens kompetencer og erfaring, løsningens kvalitet og den konkurrencedygtige pris. Adlib er en sikker løsning, der er baseret på standardsystemet Adlib XPlus. Adlib er også et meget intelligent opbygget system med mange muligheder, hvor alle komponenter uhindret taler sammen. Det er allerede blevet solgt til 1.600 institutioner verden over og har 15.000 brugere.

– Vi er glade, at vi er blevet udvalgt som leverandør til SARA-projektet og får mulighed for at bidrage med vores ekspertise, så hvert enkelt museum får hjælp til at nå sine mål, siger Andrea Boyes, adm. direktør på Axiell ALM.

Kulturstyrelsen gik grundigt værks inden dette indkøb. Styregruppen for indkøbet udnævnte en ekspertgruppe bestående af IT-eksperter og museumsfolk, der skulle følge projektet nøje, inden der blev truffet en beslutning. Der er nu planlagt en fælles informationsturné for at fortælle om det nye system, hvordan brugerne skal uddannes, hvilken support, der vil være, og hvordan informationerne bliver tilgængelige.

– Det her bliver fantastisk sjovt og er sammen med CNC, det franske filmarkiv, vores største enkeltordre af Adlib. Det ser ud som om, at Kulturstyrelsen i Danmark vil have flere databaser i systemet. I første omgang vi skal yde support i fire år, blandt andet for at uddanne personalet i, hvordan de skal bruge systemet. De har store forhåbninger og stiller store krav, og vi vil levere dem alt det, de gerne vil have. Det bliver spændende at komme i gang. Det siger Ben Sullivan, der er direktør for Axiell ALM i Europa.

104 institutioner bliver berørt heraf. De kommer til at arbejde i et helt nyt miljø og i et andet system.

– Vi skal nok sørge for, at det her bliver lige så godt, som alle håber, det vil blive. Når projektet er færdigt, vil Kulturstyrelsen have et fuldstændigt webbaseret system, som kan alt, siger Ben Sullivan.

Hele implementeringen vil ske i tre leveringsfaser, der starter den 1. februar. I 2016 vil alt være klar på alle de steder, som Kulturstyrelsen har besluttet, skal være omfattet af Axiell ALM's Adlib-system.

For mere information kan du kontakte:

Ben Sullivan, direktør for Axiell ALM Europa

+44 161 236 9209

ben.sullivan@axiell.com

www.axiell-alm.com

Lone de Lasson, generaldirektør for Danmark

Tlf. +45 3338 2605, +45 2961 6288

ldl@axiell.com

www.axiell.com

Axiell serves libraries, schools, archives, museums and authorities with technically advanced and innovative solutions developed in close cooperation with its customers. More than 1000 library organisations with thousands of branches use an Axiell library management system and Axiell Arena, a tool for the virtual library. The systems for archives and museums, are used by over 2600 archives and museums over the world. More than 3000 schools use an Axiell system. The Axiell Group, with its Headquarter based in Lund has more than 260 employees, has offices in Sweden, Australia, Canada, Denmark, Finland, Germany, the Netherlands, New Zealand, the UK and in the USA. Together, we form the one of the world's largest companies in these sectors.


Summary: Axiell ALM's system Adlib er blandt 19 konkurrerende virksomheder igen blevet valgt til digitalt at organisere store mængder af museumsgenstande og andre kulturobjekter og gøre dem lettilgængelige. Denne gang er det Kulturstyrelsen i Danmark, som har valgt Adlib.
Publication Year:2015
Type of Material:Press Release
LanguageEnglish
Date Issued:January 21, 2015
Publisher:Axiell
Company:
Company: Axiell
Permalink: https://librarytechnology.org/pr/20682

LTG Bibliography Record number: 20682. Created: 2015-06-09 15:32:43; Last Modified: 2015-06-09 15:32:43.